Den 25. maj tog jeg afsted på min anden mission med Læger uden Grænser
Jeg arbejder i 3 måneder i en “mobilklinik” for børn og gravide på Lesbos. Klinikken ligger ved Moria flygtningelejren.
Lesbos er den ø i Grækenland, der har modtaget flest bådflygtninge fra Tyrkiet. De fleste strander længere tid – måneder på Lesbos inden de får behandlet deres sag. Der er nogle tal og statistik her: https://data2.unhcr.org/en/situations/mediterranean/location/5179
Intentionen med Tyrkiet-EU-aftalen var at langt flere skulle sendes direkte tilbage til Tyrkiet, men i realiteten er folk enten fanget på øen eller bliver sendt til fastlandet. Hvis flygtningene er bedømt til at være “sårbare” er det meningen at de hurtigt skal videre til fastlandet. Alligevel opholderfamlier med små børn, enlige kvinder med børn og uledsagede flygtningebørn sig i Moria i flere måneder. De heldige bliver flyttet til lejligheder på øen eller Karam Tepe – en lejr med bedre levevilkår, men lille kapacitet. Som situationen er nu er alle pladser fyldte og der er ikke nogen mulighed for at flytte ud af Moria – medmindre du får besked om at du kan komme til Athen.
Der er mange problemer i Moria: leveforhold, uro og vold, dårlig kvalitet af mad (tre daglige måltider, hvilket ikke er tilstrækkeligt for mindre børn) og elendige sanitære forhold.
Her er noget video – billederne fra lejren giver godt indtryk af lejren. Muligvis affaldsproblemet er forbedret noget siden optagelserne. MSF støtter med sanitære faciliteter og rengøring bla. i Olive Grove – der er teltene udenfor muren.
DR indslag
Tv2 indslag
Leave a Reply